Det har indtil nu, primært været fysiske butikker, eller transportfirmaet, der har uddelt pakker når man har handlet online, men den tid er ovre nu…

Bring har som noget helt nyt åbnet muligheden for, at tage imod dine naboer og folk i nærområdets pakker, imod et mindre beløb som pakke. Det er dog ikke noget du bliver millionær af, men er du alligevel hjemme kan du tjene et par håndører på denne løsning.

Det er et krav, at der er nogen på adressen 4 timer i streg, de dage man har skrevet sig på ift. åbningstider. Der kan være folk der kommer udenfor åbningstiderne også, nogen siger fra, men her hos os, er det nu ganske hyggeligt. For det første fordi vi selv er ret fleksible, men også så vi kan få lidt luft og plads imellem pakkerne.

I første omgang melder man sig til på Homerr’s side, så får du et opkald, et kort oplæringsforløb, og så sender de en scanner. Den bruger man selvfølgelig til at registrere pakkerne, og herigennem sin løn.

Lønnen ligger på 6kr. pr/pakke, du vælger selv hvad tid du vil holde åbent. Da vi har børn, er det en rar mulighed for, at tjene lidt, med et familieliv derhjemme også.

Vi ligger i gennemsnit på 10-15 pakker om dagen pt. Det er små 2700,- om måneden. Alt kan vi klare sideløbende med vores almindelige huslige ting, også får vi hilst på naboerne i ny og næ…

Fordele:

Det er nogenlunde fleksibelt. Ihvertfald hvis du i forvejen er hjemme, og har lidt tid til overs. Du får socialiseret med folk der bor omkring dig. Jeg har fået tidlig juleferie, og har tendens til vinterdepression, så på den front, er det rart at have noget at stå op til, og ligesom holde julene kørende.

Ulemper:

Det er selvfølgelig en forudsætning, at du, eller nogen du kender er hjemme til at levere pakker i det tidsrum i selv har valgt som jeres åbningstider. Man skal helst have noget plads til overs til pakkerne, et sted der er tørt og hvor man selv ville have sine pakker opbevaret. Lønnen er ikke mega høj, MEN belejlig, hvis man synes det er hyggeligt.

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here